Ildsjæl – Videreuddannelse i Yoga, Mindfulness og Kreativitet for Børn og Teenagere

Denne uddannelse er for dig, der allerede har gennemført Hjertebarn - Uddannelse i BørneYoga og BørneMindfulness og ønsker at bygge videre på din viden og undervisningspraksis. Den er også til dig der har en anden Børneyogauddannelse, og vil supplere og inspireres med en praktisk orienteret uddannelse.
Alle undervisere kender til at køre lidt sur i sine rutiner, og have brug for selv at tage imod og blive inspireret og udvikle sig. Det får du mulighed for her!  Her går vi et spadestik dybere, så du kan udvikle din undervisning og blive endnu bedre til at støtte børn i at finde ro, nærvær og glæde gennem yoga og mindfulness. Du får en dybere forståelse af krop og sind og for at skabe inspirerende forløb for børn i alle aldre. Du får en hel masse nye praktiske øvelser og lege, og lektionsplaner og et online program med hjem.

 

 

Find din vej som børneyogalærer

Fokus på at udvikle din egen stemme og tilgang som børneyogalærer, ved arbejde med:
  • Stemmens kraft og at hvordan du mest effektivt taler til kroppen.
  • Hvordan man skaber trygge rum, og spotter og navigerer omkring evt. triggere.

  • Refleksionsøvelser over egen undervisningsstil.

  • Nærværsøvelser for os som undervisere - hvordan beholder vi roen også når det bliver svært.

 

Yogateknik og sekvensering

Hver morgen starter vi med voksenyoga, hvor du får dybere indsigt i yogateknik, sekvensering og yoga-anatomi, samt udvikler din egen praksis. Vi arbejder med Funktionel Yoga for nervesystemet.

 

  • Funktionel yoga bygger på nyere forskning om nervesystemet og bindevævet og inddrager bla. elementer fra mobilitytræning.

 

  • Vi arbejder med mobilitet, stabilitet og styrket kropsbevidsthed og en masse bevægelse og leg med kroppen. Min version er også meget udforskende og legende og egner sig supergodt til børn!

 

  •  Krop og nervesystem – Hvordan arbejder nervesystemet og biomekanikken sammen, og hvordan præcis kan vi bruge yoga til at skabe ro, som støtte til børns udvikling?

 

  • Sekvensering for teenagere (og voksne) – Hvordan sammensætter du en yogatime, så den er harmonisk og giver kroppen det bedste udbytte? Forstå kroppens biomekanik, og hvordan sammensætningen af en yogatime påvirker både børn og voksne.

 

  • Forståelsen af børns udvikling – Udvidet viden om sanseintegration, proprioception og børns og teenageres mentale og følelsesmæssige udvikling.

 

 

Lektionsplaner og kreativ undervisning

Kurset handler i høj grad om at gøre din undervisning endnu mere levende og inspirerende. Over fire gange får du mulighed for at:
  • Lære hvordan du planlægger et børneyogaforløb fra start til slut (fx. 8 x)
  • Udvikle temaer og storytelling der udvikler sig, så børnene forbliver engagerede.
  • Hvordan du bruger kreativitet, leg og musik til at understøtte læring i yoga.
  • Skriveværksted med lektionsplaner - hvordan tænker man kreativt?
  • Gå derfra med en undervisningsmappe med lektionsplaner.

Mere Mindfulness

Mindfulness er et af de vigtigste redskaber i arbejdet med børn – og det starter hos dig selv. Hver dag arbejder vi med nye mindfulness-teknikker og lege, som kan anvendes med det samme i undervisningen af børn og teenagere.
  • Hvordan du skaber en vedvarende mindfulnesspraksis for både dig selv og børnene.
  • Mindfulness on the go - hvordan får vi det ind i hverdagen i skolen/institutionen?
  • Mindfulness for forskellige aldersgrupper – hvordan tilpasser vi øvelserne, så de giver mening for både små børn og teenagere?
  • Hvordan du kan arbejde med hele barnets kontekst, og give børn og deres familier redskaber med hjem.

  • Hvordan man kan bruge musik og sang som en smutvej til mindfulness.

 

 

 

Partneryoga og Gruppeøvelser

Børneyoga er ikke  en individuel praksis – når børn laver yogaøvelser sammen to og to, styrker vi venskab, empati og samhørighed.
  • Partneryoga i undervisningen – legende og samarbejdende øvelser, der skaber tillid og tryghed.
  • Inklusion og fællesskab – hvordan yoga kan bruges til at skabe stærke bånd mellem børn, som trivselsaktivitet eller klassens time.
  • Grænser og tryghed, hvor børnene lærer at mærke deres egne og andres grænser, sige til og fra, og tage hensyn.
  • Kommunikation og kontakt, hvor de får lov til at bruge både ord, blik og berøring til at skabe en tryg oplevelse sammen.

 

 

Sisse Siegumfeldt

Yogalærer, Børneyogalærer, Aerialyogalærer, Ansigtsyogalærer, Mindfulnessinstruktør og forfatter til to yogabøger hos Gyldendal
Jeg har undervist i Børneyoga og Teenyoga siden 2005 - formentlig som den første herhjemme. Jeg har undervist tusindvis af børn og unge i yoga og mindfulness og har uddannet hundredevis af skolelærere og pædagoger.
Jeg brænder virkelig for børn og unges trivsel, og jeg har det også rigtig sjovt med det. Jeg er selv mor og ved hvad der virker og hvordan yoga & mindfulness kan hjælpe børn og unge. Det er en fornøjelse at dele det med jer.
Min tilgang til yoga er udogmatisk og lægger vægt på at alle kan dyrke yoga og mindfulness og få glæde af de fantastiske teknikker der virker stress-reducerende på krop og sind.
LÆS MERE OM SISSE SIEGUMFELDT

Pris

Inkluderer:

4 Dages undervisning

Online manual med alle øvelser.

Online programmet Yoga og Mindfulness i skolen.

Lukket Facebook-gruppe med kollegial sparring

Diplom

Pris per person: 5500,-

Tider

Fredage kl. 9.00-16.00:

12. september, 3. oktober, 24. oktober, 16. november

 

Adresse

Grace Tours

Østerbrogade 52, 1.,

2100 Kbh. Ø.

Tilmelding

For institutioner

Ved EAN-fakturering: brug betalingsknappen, vælg EAN på betalingssiden, og skriv EAN-nr. i kommentarfeltet. (Derudover KUN i Københavns kommune: brugerID, for eksempel NN99 eller POGR)

For privatpersoner

Tilmeld jer herunder på betalingsknappen. Tilmeldingen er bindende.