Yoga & Mindfulness i skolen - en online værktøjskasse (5. - 9. kl.)

Yoga, mindfulness, partneryoga, åndedrætsøvelser og afspænding - alt sammen målrettet teenagere, i korte overskuelige moduler og uhøjtideligt formidlet. Brug det i klubben eller i skolen, enten i idræt, eller som små brain breaks i den boglige undervisning.
Alle videoer er follow-along, med teenage yogamodeller, men du kan også bruge det som et kursus for dig som lærer/pædagog, og selv undervise øvelserne. Målet er at eleverne lærer at berolige sig selv, hvilket øger koncentrationen, trivslen og evnen til at tackle svære situationer.

 

 

Sådan foregår programmet:

Programmet består primært af follow-along videoer, plus nogle artikler. Du får al materialet fra start og kan bruge det i den rækkefølge du/I vil, der er vidoer fra 2-20 minutter og du kan også sætte dem sammen. Programmet ligger i Simplero, som er en lettilgængelig, pædagogisk kursusportal.

 

Indhold:

Modul 1: Yoga, åndedræt og nærvær, formidlet til teenagere, udført af teenagere. Tre videoer à 15-20 min. hver.

 

Modul 2: Afspænding og Meditation. Body Scan, Chokolademeditation og meditativ sanseøvelse. 8-14 min. hver.

 

Modul 3: Partneryoga. Fem korte partnerøvelser, hvor vi  arbejder med mod, samarbejde og sjov. 2-4 min. hver.

 

Modul 4: Mindfulness i hverdagen. Find ro når du er på farten. Tre små øvelser til at finde ro i en hektisk hverdag. 2-3 min. hver.

 

Modul 5: Yoga & Mindfulness gruppeøvelser, beskrevet som artikler med illustrationer og instrukser.

 

Modul 6: Self-Care journal, forslag til opgaver og spørgsmål du stiller dig selv. At skrive en trivselsdagbog er en måde at lære sig selv bedre at kende. Kan bruges i Billedkunst.
KLIK HER: JA TAK TIL YOGA & MINDFULNESS I SKOLEN

Sisse Siegumfeldt

Yogalærer, Børneyogalærer, Aerialyogalærer, Ansigtsyogalærer, Mindfulnessinstruktør og forfatter til to yogabøger hos Gyldendal
Jeg har undervist i Børneyoga og Teenyoga siden 2005 - formentlig som den første herhjemme. Jeg har undervist tusindvis af børn og unge i yoga og mindfulness og har uddannet hundredevis af skolelærere og pædagoger.
Jeg brænder virkelig for børn og unges trivsel, og jeg har det også rigtig sjovt med det. Jeg er selv mor til en teenager og ved hvad der virker og hvordan yoga & mindfulness kan hjælpe de unge. Det er en fornøjelse at dele det med jer.
Min tilgang til yoga er udogmatisk og lægger vægt på at alle kan dyrke yoga og mindfulness og få glæde af de fantastiske teknikker der virker stress-reducerende på krop og sind.
LÆS MERE OM SISSE SIEGUMFELDT

Hvad kan yoga og mindfulness for teenagere?

Undersøgelser viser at Yoga og Mindfulness for teenagere kan give:

  • Mere fokus og koncentration, bedre indlæring, mere energi når skoledagen er slut.
  • Mindre stress og angst, mere ro, bedre selvværd, altså simpelthen gladere børn.
  • Bedre impulsstyring, naturlige konfliktløsningsevner, mere empati.

 

Yoga & Mindfulness i Udskolingen består bla. af:

Yogaprogrammer, meditationer, afspænding, åndedrætsøvelser, men også partnerøvelser, gruppeøvelser og kreativ fordybelse. Alt er formidlet i teenagehøjde og har til formål at berolige nervesystemet, træne samarbejde, og øge refleksion og trivsel. Det skal samtidig være sjovt og vedkommende og møde teenagere der hvor de er.

 

Yoga & Mindfulness i skolen

De korte programmer kan bruges som små pauser i undervisningen for at klare hovedet, eller få gang i kroppen. Der er både aktive programmer, sjove partnerøvelser og guidede afspændinger. Yoga med børn og unge i skoleregi er en mere social aktivitet end yoga for voksne ofte er. I partnerøvelserne og gruppeøvelserne træner vi samarbejde, grænsesætning og at stå ved sig selv. Yoga i skolen handler ikke kun om at finde ro, men også om at vågne op og fokusere, og træne koncentrationen.

 

Nervesystemet

Det Autonome nervesystem er delt op i det Sympatiske og Parasympatiske -  også kaldet Speederen og Bremsen.

Det sympatiske nervesystem hjælper os med at handle hurtigt på en fare, redde vores barn fra en bil, men også med at præstere noget flot, virkelig give den en skalle. Stresshormonerne sørger for at al energi og blod dirigeres til de vigtige handlende organer og store muskler. Fordøjelse osv. nedprioriteres.

Det parasympatiske hjælper os med at slappe af igen og geare ned. Blodtrykket falder, fordøjelsen går i gang igen, maven rumler. Vi ånder lettet op, mærker kroppen igen og får overskud til ting, der ikke handler om overlevelse. Yoga og Mindfulness er målrettet aktivering af det parasympatiske nervesystem.

Ideelt set burde vores nervesystem være selv-regulerende, ligesom en gazelle på savannen der græsser og hygger sig fem minutter efter den har løbet for livet. Sådan burde vores system kunne fungere, men truslerne i livet er mere diffuse end en sulten løve: Eksamen, karakterer, venne-konflikter, sammenligning med andre, stressede forældre, hverdag med mange indtryk og larm, for lidt tilknytning, for meget tilpasning. Med andre ord, vi mennesker er meget kloge, og vores tanker kan stresse os.

Teenagestress kan forårsage ting som koncentrationsbesvær, søvnproblemer, tankemylder, fordøjelsesproblemer, hukommelsesbesvær, med dårlig trivsel til følge, både i hjemmet og i skolen.

Løsningen er det samme, at blive bedre til at regulere nervesystemet, så der kommer overskud til at handle og glædes over livet. Det er her Yoga & Mindfulness kommer ind - det handler dybest set om at træne evnen til at finde ro, og blive bedre til at selv-regulere. Jo mere man træner det, jo nemmere bliver det, det er ikke anderledes end at løbetræne fx.

 

 

KLIK HER: JA TAK YIL YOGA & MINDFULNESS I SKOLEN

Q & A

Hvilken aldersgruppe henvender programmet sig til? Det henvender sig primært til aldersgruppen 12-16, men yogaen kan laves af alle.

Er det kun for piger? Modellerne i videoerne er piger, men øvelserne er selvfølgelig gode for alle. 

Er programmet mit for evigt? Ja det ligger i Simplero, og du har adgang til det altid.

Hvad er formålet med programmet? Kurset sigter mod at fremme trivsel i skolen og give teenagere redskaber til at pleje deres fysiske og mentale sundhed.

Hvad er det der gør yogaen til Teenyoga? Det er variationen, rytmen, kommunikationen og stemningen, mere end det er de enkelte øvelser. Der sker mere i Teenyoga og vi prøver flere ting af med kroppen.