Yoga Retreats

Jeg elsker den dybe fred og glæde som yogaen giver, især på yoga retreat hvor der er plads og tid til bare at være til.

 

Siden 2009 har jeg afholdt over 40 retreats i Danmark, Sverige og Grækenland, både ugelange kurser og weekendture.

Det er så fantastisk hvad sådan en tur kan udrette, hvordan man kan nulstille krop og sind og virkelig starte på en frisk, fuld af glæde og overskud. Der er virkelig dejligt både på Milelja, og det spritnyistandsatte Møn Retreat Center - sanserne folder sig ud og sindet falder til ro, så snart man er der. Maden er supersund, vegetarisk og fuld af levende næring.

Namaste Sisse Siegumfeldt
Blå himmel YOGA
Medlem af Rejsegarantifonden nr. 2549

 

RETREAT I GRÆKENLAND MED BLID HATHA, ANSIGTSYOGA OG FUNKTIONELT FLOW  29. juni - 6. juli 2025

SENSOMMER-RETREAT med HATHA OG AERIAL YOGA  PÅ MØN  5.  - 7. SEPTEMBER 2025

 

 

Deltagerne siger:

“Jeg vil varmt anbefale et yogaretreat på Lesbos med Sisse Siegumfeldt. Selve stedet, Milelja ligger smukt og naturskønt og stadig tæt på den gamle smukke by Molivos. Yogaen har igennem ugen været meget afvekslende med rolige afslappende øvelser og også mere udfordrende stillinger. Der er blevet taget hensyn til deltagernes forskellige niveau. Jeg synes at det har været givende at Sisse har elementer af det legende og levende med fra børneyogaen samtidig med at hun inkluderer meditation og åndedrætsøvelser i praksis på en afslappet og naturlig måde. At meditere sammen med andre har været meget fint og givende og Sisse har været en tryg, dygtig og hjertevarm yogalæreinde. Efter opholdet kan jeg mærke mere ro, balance og indre (og ydre:-)) glæde.”

 

“I dagene før var jeg i tvivl om jeg overhovedet skulle afsted da jeg havde det meget dårligt (kronisk sygdom). Allerede efter få dage med yoga var der bedring, og efter en uge fik jeg det bedre end jeg har haft det i årevis. Jeg bliver ved!”

 

“Det er lang tid siden jeg er vågnet op en kold mandag morgen og tænkt: Yes, hvor er livet dejligt!”

 

“Stor tak for en ualmindelig dejlig weekend! Jeg har stadig en behagelig yoga-meditations-svensk-vinterskovro i kroppen.”

 

“Stor inspiration og meget hjertevarme. Dit nærvær er gødning for min sjæl. Den fantastisk spændende og udbytterige weekend har præget hele ugen.”