Ansigtsyoga

Ansigtsyoga er præcis som det lyder: Det er træning for ansigtets 56 muskler - med helt specifikke øvelser, der ofte får hjælp af hænderne som modstand eller "vægte". I ansigtsyogaen strækker og afspænder vi, så ansigtet glatter sig ud, og styrker musklerne, så hele ansigtet løftes.

 

Du kan fx. få stor glæde af ansigtsyoga hvis du har spændingshovedpine, trætte øjne eller skærer tænder (megaeffektivt!), eller hvis du har tunge øjenlåg, spændingsrynker mellem øjenbrynene, eller Resting Bitch Face (ser bister ud, selv når du er glad).

Ansigtsyoga er altså også en naturlig måde at forholde sig til ansigtets ældningstegn, både spændingsrynker, indfaldne rynker og tyngdekraftsrynker - det virker inde fra og ud, ved at aktivere musklerne og stimulere gennemstrømningen, og derved collagendannelsen, i huden. På den måde giver ansigtsyoga et smukt, udtryksfuldt og levende ansigt og en effektiv og langsigtet slowaging.

Og så er det også bare dejligt og beroligende at lære sin ansigtsmuskulatur at kende indgående. At udfordre nervesystemet ved at lære en "ny" del af kroppen at kende vil altid være spændende, nogen gange udfordrende, men også utrolig behageligt, i det man med det samme mærker den opfriskende effekt. Spændinger i ansigtets muskulatur påvirker ofte vagusnerven, der regulerer hele kroppens stressrespons, så når der kommer bedre plads og gennemstrømning i ansigtet, kan det mærkes beroligende overalt.

Ansigtet er den del af kroppen vi kommunikerer med, og der flertallet af vores sanser sidder. Det afslører nemt om du er bekymret, udmattet og træt, eller om du er glad og fuld af energi. Ansigtet viser  også typisk tegn på stress længe før de andre dele af kroppen får smerter eller dårlig funktion. Det kan altså blive din advarselslampe der lyser før mere alvorlige symptomer på langvarig stress viser sig.

Enetimer i Ansigtsyoga via Zoom (eller hos mig i Søborg):

  • Vi kigger på de forskellige udfordringer dit ansigt har, og hvilke ønsker du evt. har kosmetisk.
  • Vi laver øvelser der vækker musklerne til live, strækker og bevidstgør vævet.
  • Du får også et ansigtsprogram som du kan lave selv, med en lille video jeg laver specielt til dig, med instrukser. ⁠ Hvis du ønsker et synligt resultat skal du helst lave programmet (ca. 15 min.) 4-7 gange om ugen.
  • Når du har lært de første øvelser og begynder at kunne styre din ansigtsmuskulatur, har vi en ny tid og du lærer nye øvelser.

Sisse Siegumfeldt (født 1970)

Jeg har et utal af yogauddannelser bag mig, men min første uddannelse var som skuespiller, på Lee Strasberg Theatre Institute i New York, da jeg var ganske ung. Her blev jeg bevidst om de spændinger man ganske ubevidst kan bære rundt på i sit ansigt og hvordan det påvirker ens stemme, mimik, ja hele ens udtryk.

Siden har ansigtet været på landkortet hos mig - i 00'erne var jeg optaget af Facercise og igennem sangundervisning blev jeg introduceret til selv-massage og stræk, også med inspiration fra kraniosakral-terapi.

Med Ansigtsyogaen, har jeg fundet en omfattende og metodisk tilgang til styrkelse og afspænding af ansigtet. Her får man både en afslappende og forfriskende træning, men også en langvarig, bæredygtig slow-aging strategi.

LÆS MERE OM SISSE SIEGUMFELDT

 

Pris

LIGE NU RABAT: 3 x ansigtyoga enetimer online: 1400,-

(Normalpris: 600,- pr gang)

Ansigtsyoga er meget velegnet til online undervisning, da man kan komme helt tæt på, uden at overskride hinandens grænser, men det er selvfølgelig også muligt at tage timer in person hos Sisse.

Eller prøv en Ansigtsyoga Intro-workshop på hold for at komme i gang - læs mere ved at klikke på Workshop-knappen. Workshopsene foregår ofte i KULA Yoga i Værløse.

Eller køb online-programmet Dit Sande Ansigt, hvor du får en supergrundig indføring i Ansigtsyoga KLIK HER